Manager, projects - Aasted

Manager – Aasted
Er du en leder, der trives i komplekse projekter, hvor samarbejde og menneskelig forståelse er nøglen til succes? Har du blik for både detaljen og det store billede, og formår du at gribe en idé og føre den fra udvikling til implementering uden at miste hverken kunden eller teamet undervejs? Så er du måske den rette til stillingen som Manager hos Aasted.
Som Manager hos Aasted bliver du en del af en familieejet virksomhed, hvor fællesskab og trivsel spiller en stor rolle i hverdagen. Du får du en central rolle i projektafdelingen, der omfatter 17 dygtige projektledere, og her vil din evne til at skabe relationer og sætte det rigtige team både fagligt og personligt blive afgørende for projekternes gennemførelse.
Dit primære ansvarsområde bliver eksekvering af projekter inden for kategorien ”Produkter”, der dækker over en bred vifte af stand alone-maskiner. Teknisk viden er dog ikke afgørende – vi søger mest af alt en leder, der forstår mennesker. En, der går forrest og skaber en kultur, der fremmer samarbejde og innovation på tværs af teamet.
Arbejdsopgaver
- Daglig ledelse og udvikling af et team på 10 projektledere
- Planlægning og allokering af projektledere, hvor du matcher kompetencer og faglighed med de rette projekter
- Medarbejderudvikling og -opfølgning, herunder MUS, 1:1, ferieplanlægning og ansættelses- samt lønreguleringssamtaler
- Ansvarlig for ”lessons learned” ved projektafslutninger og løbende afvikling af fejlrapporter
- Udarbejdelse af afdelingens strategiplan i linje med virksomhedens overordnede strategi
Profil og kompetencer
- Du har erfaring med projektledelse – teknisk viden er en bonus, men ikke et krav
- Du er en dygtig formidler, der formår at lytte til dine medarbejdere, men samtidig kan skære igennem, når det er nødvendigt
- Du har stor empati og værdsætter mangfoldigheden og de forskellige styrker, som hver medarbejder bringer til teamet
- Du har en optimistisk og motiverende tilgang til dit arbejde, der skaber engagement for projektet hos dine kollegaer og medarbejdere
- Du forstår, at gode resultater opnås gennem samarbejde og en fælles indsats
- Du har en god kommerciel forståelse, og er flydende i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
- Erfaring med Microsoft Dynamics AX samt LEAN er en fordel
Aasted tilbyder
- Attraktiv lønpakke
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Et godt fællesskab og sociale arrangementer
- Mulighed for hjemmearbejde samt adgang til en sund kantine ved Meyers Kantine
Om Aasted:
Aasted er en veletableret dansk eksportvirksomhed, der i mere end 100 år har været markedsleder inden for udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verden. I porteføljen af kunder er både mindre lokale virksomheder og flere af verdens største globale FMCG-spillere.
I Aasted arbejder mere end 350 mennesker, der med deres erfaring og ekspertise udfordrer status quo i branchen. Relationer vægtes højt, og kulturen i Aasted er kendetegnet ved, at alle er motiverede og stolte af det, de laver. Tonen er åben, ærlig og direkte, og Aasted stræber kontinuerligt mod en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle medarbejdere.
Aasted er drevet af en konstant nysgerrighed, der gang på gang har muliggjort det umulige for kunderne. Banebrydende og patenterede løsninger bidrager til, at kunderne opnår deres unikke vision.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Laudrup på tlf. 71 74 74 78. Opstart ønskes hurtigst muligt, ansøgninger behandles løbende og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
DEDIKATION – Hire for attitude, train for skills!
- Område
- Specialist
- Placeringer
- Bygmarken 7, 17, 3520 Farum

Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!
Manager, projects - Aasted
Indlæser ansøgningsskema