Jurist - Forenede Gruppeliv

Jurist til skadeteam indenfor gruppelivsforsikring
Vil du med på en spændende rejse i FG? Ønsker du et job med brede og alsidige opgaver, hvor du kan arbejde med kompliceret sagsbehandling af dødsfaldssager samt klagesager og GDPR mv.? Så har du chancen nu, for vi søger en kollega til vores skadeteam.
Bliv en del af en succesfuld virksomhed i udvikling
FG er Danmarks største leverandør af gruppelivsforsikringer, og forsikrer næsten 2 millioner danskere ved død, invaliditet og kritisk sygdom. Vi lægger afgørende vægt på hurtig, korrekt og imødekommende sagsbehandling. Du bliver en del af en kompetent afdeling med 16 kollegaer fordelt i tre teams. Her hersker god stemning, og vi ser frem til at byde dig velkommen i en sund virksomhed. Læs mere om os på www.fg.dk.
Professionel service og kundekontakt
Du bliver en del af et professionelt team, der hjælper hinanden. Vi kan godt lide at have travlt, men vi er altid grundige og lægger vægt på at levere høj kvalitet. Vi arbejder i et lyst og åbent kontorfællesskab.
Dine opgaver
Som medarbejder i skadeteamet vil dine primære opgaver være:
- Behandling af erstatningssager ved død
- Anvisning af udbetalinger
- Korrespondance med forsikrede, pårørende, skifteretter og bobestyrere mv.
- Opdatering af vores breve, så de følger tidens trend og er juridisk korrekte
- Assistere vores juridiske konsulent og GDPR-ansvarlige med klagesager og GDPR-relaterede opgaver
Da vi løbende udvikler vores systemer og arbejdsgange, er det vigtigt, at du har interesse for udvikling af nye idéer samt deltagelse i projekter. Vi har behov for en medarbejder, der kan identificere muligheder og optimere processer.
Hvem er du?
Erfaring
- Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling inden for livsforsikring, eller du har færdiggjort en relevant uddannelse, fx cand.jur., cand.merc. (jur) eller lign.
- Hvis du har specifik erfaring med behandling af dødsfaldssager, er det en fordel – men ikke et krav
- Du har uddannelse fra Forsikringsakademiet indenfor Liv og Pension, eller er indstillet på at påbegynde uddannelsen
Personlige egenskaber
- Motiveret af at give en empatisk og professionel kundeoplevelse
- Klar kommunikation på dansk, både mundtligt og skriftligt
- Detaljeorienteret og hurtig til at sætte dig ind i nyt stof
- Omstillingsparat og interesseret i at arbejde i en virksomhed i udvikling
- Positiv og ser muligheder
Derudover er du samarbejdsvillig og fungerer godt i et team. Du kan lide at have travlt og fastholder et højt serviceniveau. Du kommunikerer ubesværet med mange forskellige mennesker – også med personer i krise. Endelig er du grundig, analytisk og kvalitetsbevidst samt en god og hjælpsom kollega.
Tag et skridt op ad karrierestigen
Hvis du ikke allerede har uddannelse fra Forsikringsakademiet, er det et krav, at du gennemfører uddannelsen. Dermed bliver du en af branchens dygtigste sagsbehandlere, og du får en god og solid uddannelse, der gør dig rustet til at håndtere de mange daglige udfordringer. Derudover er det et krav, at du har gennemført eller gennemfører Forsikringsakademiets IDD-uddannelse inden for arbejdsområde 4.
Til den rette kandidat tilbyder vi mulighed for faglig specialisering på højt niveau eller udvikling til leder.
Vi tilbyder
- Løn efter kvalifikationer og attraktive medarbejdergoder, herunder arbejdsgiver betalt pensionsordning, sundhedsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring og gruppelivsforsik-ring
- Frokostordning
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde
- Central beliggenhed i Valby med gode transportmuligheder
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Laudrup på tlf. 71 74 74 78. Opstart ønskes hurtigst muligt, ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
DEDIKATION – Hire for attitude, train for skills!
- Område
- Specialist
- Lokationer
- Krumtappen 4, København

Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!
Jurist - Forenede Gruppeliv
Indlæser ansøgningsskema