Brian Frode
Partner & Senior RecruiterSom konsulent er jeg pålidelig og dedikeret. Jeg har løst mere end 300 succesfulde rekrutteringer for mindre organisationer og markedsledende brands, og har en dokumenteret ”track record” inden for at identificere og matche de bedste talenter med de rigtige jobs.
Jeg hæver barren og holder samtidig tingene jordnære. Jeg kombinerer strategisk tænkning med empati og praktisk handling for at opfylde behov på en meningsfuld måde.
Som headhunter er jeg ikke bange for at stille de rigtige spørgsmål! Det hjælper mig nemlig med at opdage tendenser i god tid, og skaber muligheder for nytænkning og innovation. Jeg tør også stå på mål for det, jeg tror på, og jeg brænder for at gøre verden til et bedre sted.
Kunde udtaler om Brian:
"Brian har hjulpet mig med at finde adskillige kommercielle profiler i forskellige sammenhænge. Jeg vender tilbage til Brian fordi, han virkelig leverer varen. Ikke bare i form af gode kandidater men også sparring på ledelsen og håndtering af f eks teamdynamik. Og du behøver ikke bede om det - jeg tror slet ikke Brian kan lade være. Ud over at være faglig kompetent, både hvad angår rekruttering, salg og salgsledelse, så er Brian også rigtig godt selskab. Jeg giver Brian og DEDIKATION mine varmeste anbefalinger - og jeg kommer helt sikkert tilbage."
Kandidat udtaler om Brian:
"Ved mit seneste jobskifte, var Brian den ansvarlige recruiter - og det var en yderst positiv oplevelse. Jeg oplevede Brian havde sat sig godt ind i min kommende virksomhed og fremlagde alle aspekter yderst professionelt. I min situation var der både organisatoriske og kulturelle udfordringer, som Brian formåede at få landet for begge parter. Udover Brian er en god forhandler og fantastisk til at få enderne til at mødes, besidder han også store menneskelige kvaliteter. Man føler sig både set og hørt og Brian er oprigtigt interesseret - ikke bare i at få lukket dealen, men er interesseret i at få kandidaten sendt godt afsted. Jeg giver Brian mine stærkeste anbefalinger."