Projektchef - ECO EJENDOM

VIL DU LEDE FIBERNET-PROJEKTER MED FOKUS PÅ KVALITET OG RELATIONER? BLIV PROJEKTCHEF HOS ECO EJENDOM!
Er du klar til at lede komplekse og spændende projekter, der kombinerer teknologi, kvalitet og stærke samarbejdsrelationer? Hos ECO EJENDOM får du en central rolle, hvor du sikrer effektiv gennemførelse af projekter, optimerer processer og bidrager til virksomhedens vækst. Du bliver en del af et dynamisk team, der leverer økonomisk attraktive fiberløsninger til en bred målgruppe af boligforeninger, ejendomsejere og bygherrer.
OM ECO EJENDOM
ECO EJENDOM har et unikt koncept, som i den grad skaber tværfaglige projekter sammen med virksomhedens tætte samarbejdspartnere. Vores mission er at kombinere teknologi og økonomisk fleksibilitet for at skabe værdi for både vores kunder og samarbejdspartnere. Vi er grundlagt af erfarne partnere med stærke kompetencer inden for salg, rådgivning og netværk.
DIN ROLLE
Som Projektchef hos ECO EJENDOM får du ansvaret for at lede og koordinere flere projekter, sikre effektiv gennemførelse og opretholde høj kvalitet. Du vil arbejde tæt sammen med både interne teams og eksterne samarbejdspartnere, herunder salgsteamet, for at sikre projektleverancer til tiden og inden for budget. Du vil desuden have ansvar for at optimere projektprocesser og sikre kundetilfredshed. Du skal være hands-on og en leder, der kan gå forrest.

DINE ANSVARSOMRÅDER
- Projektledelse: Sikre, at projekterne bliver gennemført til tiden, inden for budgettet og med høj kvalitet.
- Budgettering: Overordnet ansvar for at sikre overholdelse af budgetter og tidsplaner.
- Kunde- og partnerskabsudvikling: Bygge og vedligeholde stærke relationer med kunder og samarbejdspartnere.
- Tværorganisatorisk samarbejde: Være bindeled mellem salgsteam og projektteam, herunder ugentlige møder for opfølgning og rapportering.
- Kontrol og processtyring: Overvåge projektforløb og håndtere indkomne sager effektivt.
- Løsningsorientering: Tænke kreativt og finde løsninger på uforudsete udfordringer, samtidig med at du sikrer grundighed og kvalitet i arbejdet.
HVAD DER FORVENTES AF DIG
- Erfaring: Solid erfaring med projektledelse, gerne inden for nybyggeri, boligforeninger og/eller fiberprojekter.
- Ledelse: Erfaring med at lede og motivere teams samt sikre effektiv projektgennemførelse.
- Økonomisk forståelse: Du har erfaring med at beregne tilbud og har en god talforståelse.
- Løsningsorientering: Du er god til at finde løsninger på udfordringer og kan hurtigt håndtere opgaver effektivt.
- Tekniske færdigheder: Erfaring med tekniske løsninger, IT-kompetencer og budgettering.
- Kundekontakt: Flair for at opbygge og vedligeholde relationer med kunder og samarbejdspartnere.
- Hands-on: Du er ikke en kontornusser, men har mudderet skoene og er villig til at tage fat, når det er nødvendigt.
- Sprog: Du behersker dansk flydende – både i skrift og tale.
- Kørekort: Du har gyldigt kørekort til personbil.
INNOVATIV ARBEJDSKULTUR
Hos ECO EJENDOM bliver du en del af en virksomhed, hvor innovation og samarbejde er i centrum. Vi har en flad struktur, hvor du får stor frihed og ansvar til at drive os mod fælles succes. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden, deler viden og arbejder sammen om at skabe resultater.

VI TILBYDER
- En vigtig rolle i at udvikle og optimere vores løsninger.
- Engagement og fællesskab i et stærkt og støttende team.
- Innovativt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og professionel udvikling.
- Performance-kultur, hvor vi fejrer succeser sammen.
- Fleksibilitet i arbejdsdagen og stor selvstændighed i tilrettelæggelsen af din indsats.
INTERRESSERET?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Frode på tlf. 71 74 74 78. Opstart ønskes hurtigst muligt, ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
DEDIKATION – Hire for attitude, train for skills!
- Område
- Ledelse
- Lokationer
- Lejrvej 27, 1 3500 Værløse, Kirke Værløse

Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!
Projektchef - ECO EJENDOM
Indlæser ansøgningsskema