Erhvervskundechef, valuta - Kompasbank

Er du en hunter og har lyst til at udfordre en konservativ branche? - Bliv erhvervskundechef, valuta i Kompasbank
Hos Kompasbank bygger vi ikke bare en bank – vi bygger en ny måde at tænke bank på. Vi søger en selvstændig og kommercielt skarp erhvervskundechef med fokus på valutaløsninger, der motiveres af at skabe relationer, udfordre kunderne og gøre en reel forskel i deres forretning.
Du er målrettet og trives i et miljø med frihed under ansvar og elsker følelsen af at skabe forretning fra bunden. Du ved, at det bedste salg opstår, når man forstår kundens virkelighed – og tør stille de spørgsmål, andre undgår.
DIN ROLLE
Som erhvervskundechef med fokus på valuta får du ansvaret for hele salgsrejsen – fra opsøgende kontakt til onboarding og udvikling af kunden. Du bliver en del af et team, der er kendt for at tage ansvar, spille hinanden gode og aldrig lade bolden falde til jorden.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Identificere og kontakte relevante B2B-kunder – du skaber dine egne muligheder
- Udfordre og rådgive kunder om deres nuværende valutaløsninger
- Gennemføre og forberede kundemøder – fysisk og online
- Drive onboarding og sikre, at nye kunder kommer godt i gang
- Følge op og genbesøge leads, når timingen er rigtig
- Udvikle eksisterende kunder med mer- og krydssalg
- Bidrage aktivt til teamet, dele erfaringer og udvikle vores tilgang
HVEM ER DU?
Vi leder efter en kollega, der:
- Elsker jagten og er sulten efter at skabe værdi og vækst
- Har forretningsforståelse og kan hurtigt gennemskue, hvordan en kunde tjener penge
- Tør udfordre kunderne og sætte retning i samtalen
- Har en selvstændig drivkraft, men forstår værdien af stærkt fællesskab
- Har erfaring fra B2B-salg, gerne inden for bank, fintech, valuta, SaaS eller lignende
- Tænker “vi” før “jeg” og trives i en kultur, hvor man hjælper hinanden og fejrer hinandens succeser.
HOS OS FÅR DU
- En vigtig rolle i en ambitiøs og udfordrende fintech-bank, der ændrer spillereglerne
- En moderne arbejdsform med base i Vedbæk – men fleksibilitet til at arbejde hjemme
- Et uhøjtideligt, højperformende team, hvor vi løfter i flok
- Stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på både team og kunder
- Konkurrencedygtig lønpakke og et miljø, hvor attitude trumfer alt andet
- Tilknyttet salgscoach der vil hjælpe med din udvikling
INTERESSERET?
Lyder det som noget for dig? Kontakt Tore Weile på tlf. 71 74 74 78 for at høre mere. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat.
DEDIKATION – “Hire for attitude, train for skills!”
- Område
- Salg
- Lokationer
- Frydenlundsvej 30, Vedbæk

Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!
Erhvervskundechef, valuta - Kompasbank
Indlæser ansøgningsskema