Client Succes Manager - YSDS

VÆR MED TIL AT SIKRE LIVSVIGTIGE LEVERANCER SOM CLIENT SUCCESS MANAGER HOS YSDS!
Vil du være med til at gøre en reel forskel i et felt, hvor præcision kan redde liv? Hos YSDS i København får du en central rolle i et internationalt setup, hvor vi hver dag leverer skræddersyede og tidskritiske logistikløsninger til Life Science-branchen. Vi søger nu en erfaren og relationsstærk Client Success Manager, der brænder for at skabe værdi for kunderne - og være med til at udvikle vores voksende forretning.
Vi er et lille team med et stort ansvar - og vi har brug for dig, der både har kommercielt flair, et stærkt drive og en oprigtig interesse for mennesker og komplekse løsninger.
YSDS – YOUR SPECIAL DELIVERY SERVICE
YSDS er en global logistikpartner med speciale i temperaturkontrollerede og tidskritiske løsninger. Vi samarbejder med nogle af verdens mest krævende virksomheder inden for Life Science, pharma og medtech - og det forpligter. Når vi lykkes, er det ikke bare en pakke, der kommer frem til tiden. Det er en vaccine, der kan testes. En behandling, der kan igangsættes. Et menneskeliv, der potentielt bliver reddet.
På vores danske kontor i København arbejder vi i krydsfeltet mellem logistik og sundhed - med høj faglighed, stort engagement og en flad kultur, hvor vi alle tager ansvar for at lykkes sammen.
DIN ROLLE
Som Client Success Manager får du ansvaret for både at udvikle eksisterende kundeforhold og åbne dørene til nye samarbejder. Din rolle kombinerer klassisk account management med opsøgende salgsarbejde - og du er tæt på både kunden og løsningen.
Du bliver den, der:
- Identificerer og researche nye kundeemner inden for Life Science
- Tager proaktiv kontakt og booker møder med beslutningstagere
- Afholder kvalificerede møder og afdækker kundernes behov
- Skaber løsninger i tæt samarbejde med vores operationsteam
- Opbygger stærke og langvarige relationer - og sikrer høj kundetilfredshed
- Følger op, rapporterer og driver løbende forbedringer i samarbejdet
DIN PROFIL
Vi søger dig med flere års relevant erfaring - gerne fra Life Science, pharma, logistik eller en anden branche med komplekse, tekniske løsninger og krævende kunder. Du har en hunterprofil, men trives lige så godt i den langsigtede relation.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har solid erfaring med B2B-salg
- Tænker strategisk og arbejder struktureret og målrettet
- Er en stærk formidler - både på dansk og engelsk
- Motiveres af at gøre en forskel for andre - og forstår vigtigheden af præcision og ansvar
- Er selvkørende, men trives i et team med højt samarbejde og humor
- Har erfaring med CRM-systemer og datadrevet salgsarbejde
VI TILBYDER
- En meningsfuld rolle med stor impact - hvor du understøtter forskning, behandling og patienters liv
- En international kultur med kolleger og kunder i hele verden
- Et tæt og dygtigt team på det danske kontor - med godt humør, uformel tone og stærkt sammenhold
- Sociale arrangementer, padelkampe, bordtennis og fredagsøl
- Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kompetencer
INTERESSERET?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Frode på tlf. 71 74 74 78. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
DEDIKATION – Hire for attitude, train for skills.
- Område
- Salg
- Lokationer
- Raffinaderivej 10, 2300 København

Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!
Client Succes Manager - YSDS
Indlæser ansøgningsskema