Regional Export Sales Manager - Nimbus Nordic A/S
Skab relationer og vækst i Europa – som vores næste Regional Export Sales Manager!
Nimbus® er i gang med en spændende udvikling, og for at drive væksten på vores europæiske markeder søger vi nu endnu en ambitiøs og resultatorienteret Regional Export Sales Manager.
I rollen bliver du en del af et engageret salgsteam, hvor vi allerede har en kollega i en tilsvarende rolle og hvor samarbejde og videndeling er nøglen til succes.
I tæt samarbejde med vores forhandlernetværk bliver du en nøglespiller i at styrke relationer, udvikle salgsmuligheder og sikre, at vores kollektion af Premium Corporate Fashion når ud til både nye og eksisterende forhandlere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være
• Eksekvering af salgs- og vækstinitiativer på udvalgte europæiske markeder.
• Opretholde tæt og vedvarende dialog med forhandlere på tværs af markeder for at sikre stærke relationer og imødekomme deres behov.
• Planlægning og gennemførelse af salgsaktiviteter i forbindelse med lanceringen af to årlige kollektioner (januar og august).
• Gennemføre kundebesøg for at præsentere vores kollektioner og skabe målrettede udviklingsplaner, samt opfølgning herpå.
• Samarbejde tæt med salgsledelse, kundeservice og marketing på hovedkontoret i Herlev for opnåelse af optimal håndtering af markeder samt den bedste kundehåndtering
• Løbende support af kunder gennem tekstil-ekspertise, produktviden, salgsargumenter og opdateringer.
Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til følgende
• Minimum 3-5 års erfaring inden for eksportsalg eller i anden international salgsrolle, gerne i tekstil- eller modebranchen.
• Kendskab til B2B2B-handel (forhandlersalg).
• Stærke kommunikative egenskaber og en evne til at opbygge langsigtede relationer.
• En proaktiv og selvstændig tilgang til opgaver og problemløsning.
• Erfaring med rejseaktivitet.
• Flydende i engelsk, både skriftligt og mundtligt (kendskab til andre sprog er en fordel).

Premium Corporate Fashion
Corporate Fashion har i mange år været en vigtig del af brandstrategien for virksomheder, der ønsker at styrke deres visuelle identitet og skabe genkendelighed. Det handler om mere end blot firmatøj – det er et kraftfuldt værktøj til branding, hvor stil, kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd.
Hos Nimbus® udvikler vi eksklusive styles med en skandinavisk design-DNA, målrettet high-end kunder, der ønsker at fremhæve deres brand gennem elegant profilbeklædning. Vores kollektion sælges udelukkende gennem et stærkt netværk af forhandlere, der sikrer vores tilstedeværelse på de rette markeder.
Det praktiske
• Du vil referere til Partner & CCO Kim Lund Cordsen og arbejde tæt sammen med et dedikeret internationalt salgsteam på 10 personer, der er fordelt over Nordeuropa.
• Vi er i alt 32 ansatte, inklusive salgsteamet, og arbejder tæt sammen i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø.
• Vi har egne kontorer i både Kina og Bangladesh, hvor vores lokale teams spiller en vigtig rolle i kvalitetskontrol og leverandørsamarbejde.
• Rejseaktiviteten varierer men anslås til 70-80 dage om året, primært i Europa.
• Arbejdssted: Hovedkontoret i Herlev, hvor der forventes regelmæssig tilstedeværelse mellem rejseperioder.
Nimbus® er mere end et brand – vi er en historie om passion og iværksætterånd, der startede med en vision om at skabe en mere velklædt fremtid inden for profilbeklædning. Hvis du vil være med til at skrive historien videre og skabe vækst på internationale markeder, så glæder vi os til at høre fra dig!

Opstart ønskes hurtigst muligt, ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet men forventeligt er opstart 1. oktober 2025
DEDIKATION – Hire for attitude, train for skills!
- Område
- Salg
- Lokationer
- Nimbus Nordic A/S
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!