Bogholder - Snevagten A/S

BOGHOLDER TIL SNEVAGTEN A/S – STRUKTUR, ANSVAR OG ØKONOMISK OVERBLIK
Har du styr på debet og kredit, sans for detaljer og lyst til at blive en del af et dedikeret team, der holder Danmark kørende i vintermånederne? På vegne af Snevagten A/S søger vi en engageret bogholder, der vil være med til at sikre deres økonomiske drift og udvikling.
Snevagten er eksperter i at rydde sne og salte veje – men de har også brug for en stærk økonomiprofil, der holder styr på tallene bag kulissen. Det er her, du kommer ind i billedet.
OM VIRKSOMHEDEN
Snevagten A/S er markedsledende inden for snerydning og glatførebekæmpelse i Danmark. Med et stærkt driftsapparat og en professionel tilgang sikrer de fremkommeligheden for virksomheder og kommuner – døgnet rundt, når vinteren sætter ind. Organisationen er præget af handlekraft, høj kvalitet og et godt fællesskab. Økonomifunktionen er centralt placeret i virksomheden og spiller en vigtig rolle i den fortsatte vækstrejse.
DINE OPGAVER
Som bogholder bliver du en vigtig del af deres økonomiteam på tre personer og får en central rolle i den daglige økonomiske drift. Du vil få ansvar og indflydelse, og dine opgaver vil være afgørende for at sikre et solidt økonomisk fundament.
Dine primære opgaver vil være:
- Daglig bogføring i E-conomic
- Håndtering og korrekt kontering af kvitteringer
- Lønkørsel for både funktionærer og timelønnede
- Momsafstemning og indberetning
- Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata og kunder
- Håndtering af kreditorfakturaer – fra modtagelse til betaling
- Rykning af forfaldne debitorer
- Administrative ad hoc-opgaver, der understøtter økonomi- og driftsfunktioner
Du får rig mulighed for at præge arbejdsgange og være med til at skabe struktur i takt med deres vækst.
PERSONLIGHED, MINDSET OG VORES AMBITION FOR ØKONOMIAFDELINGEN
Hos Snevagten er økonomiafdelingen en central del af forretningen. Vi arbejder i et højt tempo med tydelige sæsonudsving og mange driftsmæssige bevægelser. Derfor har vi brug for en bogholder, der trives i en hverdag, hvor struktur, overblik og konsekvent opfølgning er en naturlig del af jobbet.
Vi leder efter dig, der er rolig under pres, detaljeorienteret og proaktiv. Du bevarer overblikket, også når vintersæsonen rammer med spidsbelastning, og du leverer stabilt høj kvalitet i det daglige. Du nøjes ikke med at finde fejl – du spotter mønstre og muligheder for at gøre tingene smartere. Du tager initiativ, følger op og får opgaverne sikkert i mål uden at skulle skubbes i gang.
OM DIG
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse – fx finansøkonom, kontoruddannelse med speciale i økonomi eller tilsvarende
- Har erfaring fra en økonomifunktion, gerne i en lignende rolle
- Er struktureret, detaljeorienteret og selvkørende
- Har erfaring med E-conomic og flair for IT og økonomisystemer
- Trives i en hverdag med mange bolde i luften og en uformel omgangstone
- Er samarbejdsorienteret og tager ansvar for dine opgaver
DE TILBYDER
- En nøglefunktion i en virksomhed med højt tempo og stærk fremdrift
- En økonomifunktion, der er højt prioriteret af ledelsen – her bliver du hørt
- Løn i niveauet 35.000–45.000 kr./md. inkl. pension – afhængigt af erfaring
- Fuld forplejning, massageordning og sociale arrangementer
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- En arbejdsplads med højt humør og lavt hierarki
ER DU KLAR TIL NÆSTE SKRIDT?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ida Marie Røeder Jensen på tlf. 71 74 74 78. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
DEDIKATION – ”Hire for attitude, train for skills!”
- Område
- Specialist
- Lokationer
- Brandstrupvej 10, 2610 Rødovre
- Remote-status
- Hybrid
Kollegaer
Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!