COO - ECO Ejendom

COO - EKSEKVERENDE LEDER TIL ECO EJENDOM
Vil du stå i spidsen for både salg og drift – og sikre, at strategi bliver til handling og resultater?
ECO Ejendom er i gang med næste fase af sin udvikling. Med en klar strategi for 2026 og ambitioner om vækst, struktur og professionalisering søger vi nu en COO, der kan tage det samlede operationelle ansvar og sikre fremdrift på tværs af organisationen.
Vi søger ikke en teoretisk leder. Vi søger en eksekverende COO, der er meget hands-on på salget, forstår salgsmatematik, kan bryde mål ned i aktiviteter – og som trives med at stå midt i forretningen.

OM ECO EJENDOM
ECO Ejendom er en dansk, rådgivende entreprenør med speciale i boligforeninger og nybyg. Vi hjælper boligforeninger med løsninger, der styrker økonomien, øger ejendomsværdien og giver beboerne en bedre hverdag.
Vi tilbyder blandt andet gratis fibernetinstallation uden skjulte gebyrer samt et unikt voucher-system hvor midlerne anvendes til projekter, som hele fællesskabet får glæde af – fx fællesområder, legepladser eller ladestandere til elbiler.
Vi er én samlet partner gennem hele processen – fra rådgivning og projektering til installation og færdigt resultat. Vores tilgang bygger på åben dialog, gennemsigtighed og tillid.

DINE ANSVARSOMRÅDER
Som COO får du det samlede ansvar for drift, projekteksekvering og salgsorganisation. Du bliver den samlende figur, der skaber struktur, prioritering og tempo og sikrer, at forretningen leverer hver dag. Rollen er både strategisk og stærkt operationel.
Dine primære ansvarsområder:
Overordnet ansvar for drift, projekteksekvering og salgsorganisation på ca. 10 FTE
Ledelse og udvikling af både salgs- og projektteam
Omsætte strategi til konkrete planer, mål og KPI’er
Arbejde konsekvent med målstyring og salgsmatematik, herunder pipeline-definition, konverteringsrater og aktivitetsniveauer
Tæt opfølgning på performance, fremdrift og kvalitet
Sikre klare processer, roller og snitflader i organisationen
Tæt samarbejde med CEO om prioriteringer, vækst og nye forretningsområder
Professionalisering af organisationen i takt med vækst
FAGLIGE KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med drift og ledelse i en mindre eller mellemstor virksomhed
Har arbejdet tæt på salget og trives med salgsstyring i praksis
Har stærk forståelse for pipeline, konverteringer og aktivitetsbaseret salgsledelse
Er vant til at skabe struktur i en hverdag med mange bevægelige dele
Har ledelseserfaring og evner at skabe følgeskab
Er analytisk, beslutningsstærk og komfortabel med ansvar
Erfaring fra fiber, teknisk service, installation, byggeri, facility eller beslægtede brancher er en fordel men ikke et krav.
PERSONLIGE EGENSKABER
Du lykkes i rollen, hvis du:
Er eksekverende og resultatorienteret
Trives med ansvar og tydelige forventninger
Er jordnær, direkte og tillidsvækkende
Kan balancere struktur med tempo
Har lyst til at være tæt på både mennesker og forretning
DET TILBYDER ECO EJENDOM
En nøglerolle med stort ansvar og reel indflydelse
Mulighed for at sætte dit præg på struktur, salgsdisciplin og vækst
Tæt samarbejde med ejer/CEO
Korte beslutningsveje og høj involvering
En organisation i udvikling, hvor din indsats kan mærkes
Konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer

REKRUTTERINGSPROCESSEN
Rekrutteringen gennemføres i samarbejde med DEDIKATION og omfatter:
Screening og indledende interviews
Personprofil (TT38)
Kognitiv test med fokus på problemløsning, kompleksitet og beslutningstagning
Casearbejde
Kemi- og forventningsafstemning med CEO
360 graders referenceindhentning
Onboarding og løbende opfølgning de første 6 måneder
INTERESSERET?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Brian Frode på TLF. +45 71 74 74 78. Ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
DEDIKATION – Hire for attitude, train for skills!
- Område
- Ledelse
- Lokationer
- Lejrvej 27, 1 3500 Værløse, Kirke Værløse
Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!