Projektchef - Grow Studio

PROJEKTCHEF TIL SKOLEMARKEDET
Vil du tage styring på et nyt forretningsben og opbygge et marked fra bunden? Grow Studio søger en engageret og sulten projektchef, der brænder for salg og relationer – og som vil gøre en reel forskel for skoler i hele landet.
Her får du chancen for at forme din egen rolle og skabe et langsigtet salgssetup, hvor du både er spillende træner og strategisk drivkraft.
OM GROW STUDIO
Grow Studio er et moderne og ambitiøst interiør- og designhus, som specialiserer sig i bæredygtige og funktionelle møbelløsninger til både det offentlige og private erhverv. Virksomheden er på en kommerciel vækstrejse og står nu foran en strategisk udvidelse mod skolemarkedet.
Med et lille, effektivt team og en kultur, hvor alle tager ansvar, arbejder Grow Studio agilt, ambitiøst og med høj faglighed. Du bliver en del af et uformelt og engageret miljø, hvor ideer hurtigt omsættes til handling.

DIN ROLLE
Som projektchef får du ansvaret for at åbne og udvikle et helt nyt marked for Grow Studio. Du skal være den, der driver salget mod skoler og kommuner på Sjælland, og samtidig sikre, at hver kunderejse er professionel, personlig og påvirker læringsmiljøet positivt. Rollen er 100 % opsøgende med stort kommercielt ansvar.
Dine opgaver bliver bl.a.:
Salg af interiørløsninger til skoler og kommunale beslutningstagere
Pipelineopbygning, budgetansvar og afslutning af egne salg
Mødebooking, kundebesøg og behovsafdækning på stedet
Løsningsorienteret præsentation af muligheder i dialog med arkitekter
Samarbejde med interne projektledere og tegnestue
Opbygning af relationer på tværs af skoler, kommuner og institutioner
Løbende markedsovervågning og deltagelse i strategiudvikling
OM DIG
Du er en salgsprofil med ben i næsen, blik for kundens behov og vilje til at lykkes. Du er sulten, vedholdende og selvmotiverende – og trives med frihed under ansvar.
Vi leder efter dig, som har:
Dokumenteret erfaring med salg til det offentlige, gerne skoler
Forretningsforståelse og erfaring med at åbne nye markeder
Interesse for interiør, design eller indretning (ikke et krav)
Stærke kommunikationsevner og professionel gennemslagskraft
Evne til at arbejde struktureret og med salgs-KPI'er
Vi tror, du scorer højt på TT38-talenter som:
Målrettet: Du arbejder fokuseret og drives af dine salgs- og resultatmål.
Strategisk: Du ser muligheder og forstår at positionere dig i et marked.
Vedholdende: Du holder fast, selv når døren er tung at åbne.
Relaterende: Du opbygger tillid og relationer, der skaber langsigtet værdi.

GROW STUDIO TILBYDER
Løn efter kvalifikationer og attraktiv provisionsordning
Gulpladebil og fleksibel, hybrid arbejdsform
Stort kommercielt ansvar og muligheden for at opbygge dit eget marked
Mulighed for på sigt at blive spillende træner eller salgschef for skoleområdet
Et uformelt, ambitiøst team med kort vej fra tanke til handling
Adgang til onboarding- og salgsplatforme, der understøtter din succes
INTERESSERET?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Frode på TLF. +45 71 74 74 78. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
DEDIKATION – ”Hire for attitude, train for skills!”
- Område
- Salg
- Lokationer
- Birkedommervej 27, 3 sal, København
Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!