Area Sales Manager – Altiflex

Vil du være en del af en virksomhed i stærk vækst og tage ansvar for salget på det danske marked?
Altiflex søger en ambitiøs Area Sales Manager, der vil være med til at drive salget i Danmark og styrke virksomhedens position i byggebranchen. Rollen er oplagt til dig, der trives med opsøgende salg, relationsarbejde og en hverdag, hvor både kortsigtede muligheder og langsigtede salgsprocesser er centrale.
Du får en vigtig rolle i et salgsteam i udvikling, hvor du er med til at skabe momentum, struktur og vækst – både på byggepladsniveau og i de tidlige faser hos rådgivere og bygherre.
Om Altiflex
Skabt på byggepladsen – udviklet i virkeligheden
Altiflex blev grundlagt i 2004, da Lasse Ramskov udviklede de første Altiflex-moduler baseret på konkrete behov på byggepladsen. Målet var klart: at skabe en fleksibel løsning til midlertidig aflukning, der fungerer i praksis – dér hvor tidsplaner ændrer sig, vejret varierer, og logistik sjældent er enkel.
Systemet er gennem mere end to årtier blevet testet, videreudviklet og anvendt i alt fra komplekse renoveringer til store erhvervsbyggerier i Danmark. I dag er Altiflex også til stede i Sverige og Norge – og ekspansionen mod nye markeder er en naturlig fortsættelse af et stærkt og gennemprøvet koncept.
Dine opgaver / Din rolle
Som Area Sales Manager i Danmark bliver du en central spiller i at styrke og udvikle salget. Dine primære opgaver består af:
Opsøgende salg til byggebranchen med kontakt til bygherrer, rådgivere, entreprenører og underentreprenører
Skabe, udbygge og vedligeholde relationer i hele værdikæden – fra indledende dialog til afsluttede sager
Generere dine egne møder via telefon, LinkedIn/social selling, byggedata, netværk og byggepladsbesøg
Drive salgsprocessen fra start til slut: behovsafdækning, beregning, tilbudsgivning og opfølgning
Være synlig og aktiv på byggepladser og sikre, at Altiflex-løsningen bliver anvendt rigtigt
Balancere hurtige wins med opbygning af en solid og langsigtet pipeline
Arbejde struktureret i CRM og sikre højt aktivitetsniveau og kvalitet i salgsprocessen
Bidrage til kultur, struktur og salgsdisciplin i et team, der fortsat er i vækst
Om dig / Din profil
Faglige kompetencer
Erfaring med opsøgende salg og B2B-salg – gerne til byggebranchen eller lignende miljøer
Tryg i både korte og lange salgsprocesser og komfortabel med parallelle spor
Evne til at arbejde i hele værdikæden og forstå timing og beslutningshierarki
Gode IT‑kundskaber og erfaring med CRM og digitale salgsredskaber
Stærk til mødegenerering via både telefon, social selling og fysisk opsøgende aktivitet
Behøver ikke være ekspert i byggebranchen – men du har evnen og lysten til at lære

Personlige egenskaber
Moden og troværdig profil, der let skaber relationer på tværs af niveauer
Hunter‑mentalitet med drive, energi og lyst til at skabe nye muligheder
Struktureret og disciplineret i din tilgang til planlægning og pipeline‑arbejde
Vedholdende og tålmodig – du er komfortabel i både hurtige og lange salgsforløb
Ansvarlig, selvstændig og vant til at styre egen kalender og dine indsatser
Relationstærk og god til at tilpasse din kommunikation efter målgruppen
Komfortabel med at være synlig og til stede på byggepladser
Altiflex tilbyder
Altiflex tilbyder en rolle med stor frihed, ansvar og en hverdag, hvor du kan præge både din egen succes og teamets. Du får:
Base i Storkøbenhavn
Fuldtid med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
Attraktiv lønpakke med fast løn og bonus
Firmabil eller kørsel via kilometerpenge – efter eget valg
En rolle i en virksomhed i vækst, hvor beslutningsvejene er korte
Stor indflydelse på din hverdag og mulighed for faglig og personlig udvikling
Et stærkt produkt, der er gennemprøvet og velkendt i byggebranchen

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Fetterlein på TLF. +45 71 74 74 78. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
DEDIKATION – ”Hire for attitude, train for skills!”
- Område
- Salg
- Lokationer
- Nordholmen 10, 2650 Hvidovre, Denmark
Kollegaer
Om DEDIKATION
DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder.
Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match.
Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match!