Customer Service Officer - HL Display Danmark

På vegne af HL Display søger vi en struktureret og kundeorienteret kollega til teamet i Herlev
Vil du være med til at skabe de bedste shoppingoplevelser for nogle af de største retailere og brands? Hos HL Display arbejder vi med løsninger, der hjælper butikker og brands med at øge salg, inspirere forbrugere, skabe mere effektive butiksflow og reducere spild.
HL Display har mere end 70 års erfaring og er i dag en global samarbejdspartner for retailbranchen med installationer i mere end 330.000 butikker verden over. Til vores danske team i Herlev søger vi nu en Customer Service Officer.
DIN ROLLE
Du får en alsidig rolle med fokus på den daglige kundeservice og kundedialog. Rollen indebærer både tæt kontakt med kunderne og en række hands-on opgaver inden for ordrebehandling, tilbudsgivning, levering, fakturering og opfølgning. Det er derfor vigtigt, at du trives med både den udadvendte kundekontakt og de administrative opgaver, der sikrer en god kundeoplevelse fra start til slut.
Som Customer Service Officer bliver du et centralt bindeled mellem kunder, salg, indkøb, fabrikker, lager, IT og øvrige interne stakeholders. Du får ansvar for at sikre fremdrift, overblik og en professionel kundeoplevelse fra første dialog til levering og opfølgning.
Du bliver en del af Customer Service-teamet i Herlev og refererer til Customer Service Team Leader.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Planlægning, koordinering og opfølgning på kundeopgaver
Dialog med kunder og interne stakeholders
Samarbejde med Key Account Managers, og den øvrige del af forretningen
Udarbejdelse af tilbud, prissætning og projektrelateret dokumentation
Registrering og opfølgning i Jeeves/ERP
Ordrebehandling, levering, fakturering og løbende kundeopfølgning
Koordinering af testinstallationer, pilot og implementeringsaktiviteter
Håndtering af claims, service forespørgsler og eventuelle eskaleringer
Identificering af risici, forbedringsmuligheder og løsninger, der sikrer et godt forløb
Bidrag til løbende forbedring af processer og samarbejde i teamet
DIN PROFIL
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en rolle, hvor kundedialog, koordinering og struktur har været en vigtig del af hverdagen. Det kan eksempelvis være fra kundeservice, sales support, projektkoordinering, order management, retail, supply chain eller en anden rolle, hvor du har arbejdet tæt med kunder og interne samarbejdsflader.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med retail, fysiske produkter, produktion, logistik eller supply chain, men det vigtigste er, at du er nysgerrig, proaktiv og har lyst til at forstå kundens behov og finde løsninger.
Vi lægger vægt på, at du:
Har stærke kommunikations- og koordineringsevner
Er struktureret og god til at skabe overblik
Trives med at have flere opgaver og deadlines i gang samtidig
Er kundeorienteret og ikke er bange for at tage dialogen
Arbejder proaktivt og søger løsninger frem for at afvente svar
Har god forretningsforståelse og blik for både kunde og intern proces
Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Har erfaring med ERP-systemer, gerne Jeeves
Har gode kompetencer i MS Office
SOM PERSON
Du er positiv, samarbejdsorienteret og tager ansvar for dine opgaver. Du trives i en rolle, hvor du både skal være tæt på kunden, holde styr på detaljerne og samarbejde med mange forskellige funktioner internt.
Du behøver ikke komme med mange års erfaring fra en tilsvarende rolle. Det vigtigste er, at du har den rette energi, nysgerrighed og evne til at lære.
DERFOR SKAL DU VÆLGE HL DISPLAY
Hos HL Display bliver du en del af en global virksomhed med stærk lokal tilstedeværelse i Danmark. Du får en hverdag tæt på kunderne, produkterne og de interne beslutningsprocesser, og du bliver en del af et team, hvor samarbejde, service og ansvarlighed er centrale værdier.
HL Display arbejder aktivt med bæredygtighed og har blandt andet opnået EcoVadis Gold Medal in Sustainability, hvilket placerer virksomheden blandt de bedste globalt inden for området.
PRAKTISK INFORMATION
Arbejdsstedet er HL Displays kontor i Herlev. Rollen er primært onsite, men med fleksibilitet efter aftale. Stillingen er fuldtid. Der tilbydes blandt andet pension, feriefridage og forsikringsordning.
Har du lyst til en rolle, hvor du kombinerer kundeprojekter, kundeservice, koordinering og samarbejde på tværs af en international retail organisation, så ser vi frem til at høre fra dig.
INTERESSERET?
ER DU KLAR TIL NÆSTE SKRIDT?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eliza Kloster på tlf. 71 74 74 78. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
DEDIKATION – ”Hire for attitude, train for skills!”
- Område
- Specialist
- Lokation
- Vasekær 12, 2730 Herlev